292564058
37 sømmeisen liar ligget hos Børnene selv, men denne Eftergivelse kan efter Anord ningen kun ske, mod at der gives Bør nene en legemlig .Revselse. Eftergivelse af Bøder, der er ikendte for Skoleforsøm melser, er nærmest en Benaadningsakt; den er før Grundloven udøvet af Kancel liet, og senere af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der er den eneste Myndighed, hvem der kan tilkomme en almindelig og uindskrænket Beføjelse til at eftergive ikendte Bøder. Forholdet er efter Lovgivningen ens for København og det øvrige Land; Ret til at eftergive Bøder for Skoleforsømmelser har egent lig kun Ministeriet, men Praksis har overalt i lange Tider været anderledes. Skønt der ikke i Lovgivningen findes no gen Bestemmelse om, at Skoledirektionerne udenfor København har Eftergivelsesret, udtaler Ministeriet dog i Cirkulære af 20. November 1900 angaaende Haandhævelse af Skoletvangen i Henhold til Lov af 24. Marts 1899 §§ 2—4 følgende: „Ligeledes bestaar fremdeles Skoledirektionens Ad gang til at eftergive ikendte Bøder.“ I Praksis har Skoledirektionen i København ligesom Direktionerne i det øvrige Land eftergivet ikendte Bøder, dog er tvivlsomme Tilfælde stadig blevet forelagt Ministeriet til Afgørelse. Denne Fremgangsmaade, der i Aarenes Løb har vist sig at være praktisk, kan begrundes paa den Maade, at Ministeriet har delegeret sin Myndighed i denne Henseende til de stedlige over ordnede Skoleautoriteter. I det Forslag til Lov omBestemmelser vedrørende Skole væsenets Styrelse og Tilsyn m. v. udenfor København, der af Regeringen er forelagt Rigsdagen i indeværende Samling, findes i § 8 optaget en Bestemmelse om, at Skole direktionen efter Indstilling fra Skolekom missionen kan eftergive idømte Bøder, hvor særlige Omstændigheder taler derfor. Om denne Bestemmelse siges der i Forslagets Motiver, at den Skoledirektionerne nu ifølge gammel Praksis, for hvilken der ingen Lovhjemmel findes, tilkommende Be føjelse til at eftergive idømte Bøder, har Ministeriet^ ønsket at faa lovfæstet.
Det Beløb, der indkommer i Skole bøder, tilfalder for Tiden 2 Understøttelses:- selskaber, nemlig „Understøttelsesselskabet for Skolelærerstanden i København“ og „Københavns Kommunelæreres og Kom munelærerinders Hjælpekasse af 1892“. I Anordningen af 1844 § 63 hedder det: „Alle Mulkter, som af Skoledirektionen eller af Skolekommissionerne dikteres, skal indtil videre tilfalde den almindelige Skole kasse , dog forbeholder Vi Os at lade disse Mulkter tilflyde enten den her i Staden oprettede private Skolelærerhjælpekasse, naar denne maatte findes saaledes organi seret, at den afgiver betryggende Sikker hed for sin Bestemmelse som Pensions anstalt, eller en anden Indretning, som af dette Slags maatte oprettes“. Ved konge lig Resolution af 25. Juni 1845 bestemtes det dernæst, at de nævnte Bøder indtil videre maa tilfalde Understøttelsesselskabet for Skolelærerstanden i København, dog saaledes at der gives Skoledirektionen Lejlighed til paa den Maade, den selv nærmere maatte fastsætte, at have Tilsyn med Anvendelsen af de Selskabet saaledes tilflydende Summer. I Henhold hertil oppebar det nævnte Understøttelsesselskab hele Indtægten af Skolebøder indtil 1901, da den senere oprettede „Københavns Kommunelæreres og Kommunelærerinders Hjælpekasse af 1892“ indgav Andragende om at faa Andel i denne Indtægt. Ved kongelig Resolution af 7. Maj 1901 blev det da bestemt: 1) At den Understøttelsesselskabet for Skolelærerstanden i København ved konge lig Resolution af 25. Juni 1845 indtil vi dere tillagte Ret til de i § 63 i Anordning af 20. Marts 1844 om Borger- og Almue skolevæsenet i København ommeldte Skole- mulkter indskrænkes saaledes, at det Be løb, der af nævnte Mulkter aarlig ud betales Selskabet, ikke maa overstige 1,400 Kr., samt 2) at Resten af det Beløb, der ind kommer •ved disse Mulkter, tillægges Kø benhavns Kommunelæreres og Lærerinders Hjælpekasse af 1892, dog saaledes, at der gives Direktionen for Borger- og Almue
Made with FlippingBook HTML5