292564058

9 Forskellighed i Anskuelser er godt og naturligt, men man. maa ikke sondres i Grup­ per, fordi Samarbejdet da er udelukket. Formaalet er ikke her at dele sig efter An­ skuelser, men at samle sig om den fælles Interesse. En Kommission, der ved For­ holdstal repræsenterer forskellige Anskuelser blandt Forældrene, vil være et svagt Or­ gan for de fælles Interesser og vil ikke tjene til at fremme Samarbejdet mellem For­ ældrene indbyrdes eller i Forhold til Skolen. Det vilde ligeledes svække Kommissionen, dersom man bibeholdt Præsten som lovbefalet Medlem, idet han vilde føles som et fremmed og uvedkommende Element. Det samme gælder til Dels det Medlem, der foreslaas valgt af Borgerrepræsen­ tationen. Men af endnu større Betydning end Tilsynet ved de enkelte Skoler er Skolens øverste Styrelse. Den bør paa samme Vis udpeges ved et Samarbejde mellem Med­ lemmerne af Skolekommissionerne, men suppleres med Statens og Kommunens Tillids- mænd, Vægten bør ikke i saa høj Grad lægges paa Direktionens Sammensætning i saglig Henseende, men paa dens Stilling til Befolkningen. Selve Administrationen ud­ øves nu i Praksis af Skoledirektør og Borgmester i Forening. Dette har vist sig at være tilstrækkelig Saglighed, og det er da ikke heller Administrationen, der ankes over, men Befolkningens Mangel paa Indseende med Skolestyret, som er noget andet og mere end Administrationen. Vor Folkeskoles Styrelse har langt fra fulgt med Udviklingen, idet Skolens Oprindelse som embedsmandsstyret Fattigskole præger Styrelsens Sammensætning i en meget utidssvarende Grad. Samfundsforholdene, der har ført med sig, at det van­ skeligt nu lader sig gøre for de fleste Hjem selv at sørge for Børnenes Undervisning, saaledes som det før har været almindeligt, har gjort Folkeskolen, der oprindelig var en Nødhjælp for Hjemmene, til en almindelig Fællesskole, og Udviklingen synes af tvingende Grunde at ville fortsætte ad denne Vej i den overskuelige Fremtid. Det første fornødne vil da være for Lovgivningen at skabe saadanne Vilkaar for en al­ mindelig fælles Folkeskole, at der gøres mindst mulig Skade ved denne Udvikling. Dette vil efter min Mening sige, at Lovgivningen maa sørge for, at Indflydel­ sen paa og Ansvaret for' Skolestyrelsen ikke fjernes derfra, hvor det naturligt hører hjemme, hvilket er hos Forældrene. Disse bør ikke savne Adgang til at afgøre, hvilke Omraader af Barnets Opdragelse man vil henvise til Folkeskolen, og hvilke man vil forbeholde Hjemmets mere personlige Paavirkning. Naar der fra forskellig Side ankes over manglende Interesse og Forstaaelse fra Forældrenes Side, da er Anken ubeføjet. Man har aldrig haft Lejlighed til at konstatere Savnet, da Forældrene ganske har manglet Indflydelse paa Skolens Anliggender. Det er en naturstridig Paastand, at Forældre skulde savne Interesse for deres Børns Undervisning; hvad Forstaaelsen angaar, vil den kun kunne fremmes ved at hele Ansvaret lægges paa Forældrene, som derved tvinges til at beskæftige sig med Skolens Maal og Midler. Den bedste Lov for Skolen vil være den, der giver det mest direkte Forældre­ styre, og derved paa den simpleste Maade giver Forældrene den Indflydelse og det Ansvar, som kun ved Tidernes Ugunst er blevet fjernet fra dem. Det forekommer mig, at man ved at tilføje den Skoledirektion, der er foreslaaetaf Flertallet, to Med­ l emmer , val gt e ved Kv a l i t e t s a f s t emn i n g af de for æ l d r e v a l g t e Kommi s ­ s i on sme d l emme r , uden at gaa det bestaaende for nær, har lukket op for et stort Fremskridt. Et Skoletilsyn, som det af mig foreslaaede, der er vel egnet til at bi­ bringe de Forældre, som ønsker det, Forstaaelse og Indsigt, vilde finde sit . naturlige Udløb i Skolestyret, hvor de indhentede Erfaringer kunde komme til Nytte. Et Skoletilsyn uden Myndighed indenfor Skolestyrelsen vil derimod være uhen­ sigtsmæssigt og er kun egnet til at bringe Skuffelse, da dets Opgaver bliver for ringe