591733508

Efter at Lovene vare endelig vedtagne, rettedes der Op­ fordring til alle de oprindelig indbudte om at indtræde i Sel­ skabet som stiftende Medlemmer og om at bruge den dem tilkommende Ret til at indmelde (cooptere) nye. Paa et Par Undtagelser nær indtraadte alle, medens kun 22 gjorde Brug af deres selvstændige Optagelsesret. Selskabet kunde saaledes træde i Live med 78 Medlemmer. Af disse mødte ved det første Møde, 12 Oktbr., lidt over Halvdelen, nemlig 41, og nu valgtes til Bestyrelsesraadet: Bruun, Brandt, Jul. Lange, L. Zinck, H.Warburg, Emil Elberling, O. Blom, Sundby og Hans Holm; hvorefter B ruun valgtes til Formand. I det næstfølgende Bestyrelsesmøde valgtes Elberling, skjønt fravæ­ rende (i Norge), til Sekretær og Warburg til Kasserer. Hermed vare alle Forberedelserne til Ende, og Selskabets egenlige Virk­ somhed kunde begynde. I del første almindelige Møde, 9 Novbr., aabnede Bruun Foredragenes Række, og han har saaledes i alle Maader sat Selskabet i Gang ved sine Indbydelser, sin Plan for dets Ord­ ning og Formaal, samt senere som Lovudvalgets Ordfører, som Selskabets første Formand (i 8 Aar) og første Foredragsholder; han blev ogsaa den flittigste, idet han holdt ialt 9 Foredrag i sin egen Formandstid og 11 under sin Eftermand. Selskabets Liv gled ellers jævnt og roligt fremad. Dets Medlemstal vok­ sede i de første 3 Vintre stadig, indtil 99 i April 1877, indtil 125 i April 1878 og 140 i April 1879; det første Dødsfald ind­ traf i Febr. 1877, den første Udmeldelse i Marts 1878. End­ videre samledes i disse Aar en Formue af 1200 Kr. Ved Siden af de regelrette Foredrag og Fremlæggelse af Billeder og Billed­ værker var Selskabet i det første Aars Tid optaget af Spørgs- maalet om Udgivelse af et Tidsskrift, som allerede var bebudet i Planen og gjentaget i Lovene (§ 1); det drøftedes indgaaende

Made with FlippingBook Online document