StormenPaaKøbenhavn_1659

maatte trække i svenske Klæder. De gik tilbage til Kroen, hvor de tog de svenske Officerers Heste og red ind til Køge. Rasmus og Lavrids blev holdende uden for Raad- huset, mens Svend Povlsen gik ind. Timbal red efter Or­ dre Syd ud af Byen. Vagten sov. Svend vækkede ham og blev ført ned i det skumle Kælderrum, hvor Anne laa bunden paa en Halm­ dynge. Svend sendte Vagten afsted, mens han talte med Fangen. Da han kom tilbage, befalede han Vagten at gaa ned til Præstegaarden og kræve en forspændt Vogn kørt frem til Raadhuset. Da den lidt efter kom, blev Fangen baaret op og lagt bag i Vognen, Svend dækkede hende til med en Kappe og befalede Kusken at køre. Til Vagten sagde han: — Hils Kommandanten fra Kaptajn Jungersen og sig, at Fangen er saa vigtig, at vi har maattet føre hende til Vordingborg. — Da de var kommet lidt uden for Byen, bød Svend Ku­ sken dreje ind i et Gaardsted. Da de holdt ved Porten, løf­ tede de Fangen ned. Svend bad Kusken køre tilbage til Præsten og takke ham for Ulejligheden. Gaarden, de kom ind i, var øde og ubeboet, men i Stal­ den stod en opsadlet Hest, det var Timbals. Først nu hilste Rasmus paa sin Kone, og Gensynet var glædeligt. Forsig­ tigt løftede de hende i Sadlen og langsomt red de ind over Markerne hen mod Skoven. Da de var kommet et Stykke ind, holdt de Hestene an, løftede Anne ned og gik i Gaase- gang ind ad en smal Sti, hvor Hestene daarligt kunde komme frem. Skoven blev stadig tættere. Stien endte i en Mose, men lidt fra løb en Bæk. De løftede Anne op paa Hesten og red alle ud i Bækken, som snoede sig gennem en tæt Granskov. Saadan red de længe, til de kom til en , Kæmpehøj. Udenfor stod Timbal og ventede. De løftede Anne ned, og Lavrids red Hestene videre til et Vangehus i Nærheden — de andre gik ind i den stensatte Høj. Timbal havde tændt et stort Baal, hvis Flammer lyste op i det mørke Rum, hvor der baade fandtes Sengesteder, Bord og Stole. Her holdt de sig skjult i nogle Dage, til Anne kom

251