StormenPaaKøbenhavn_1659

til Kræfter og kunde følge med til Gøngehuset i Vindby- Inolt. Den anden Fortælling giver et Vinterbillede fra Syd­ sjælland. Folk sulter og fryser. Svend Povlsen og hans Mænd faar Underretning om, at 2400 Rdl. Brandskat skal føres fra Præstø til Vordingborg. Pengene skal afhentes hos en svensk Oberst. Svend Povlsen beslutter at hente Pengene, men han har hverken Folk nok eller svenske Uniformer og Heste til dem. Hvad man ikke har, kan man faa; i Risby ligger en svensk Salvegarde paa et halvt Hun­ drede Mand, som senere skal støde til den svenske Eskorte. Om man nu kunde omkomme dem, saa havde han, hvad han skulde bruge. Svend alarmerer sine Folk. Saa snart det bliver mørkt, rider de til Risby. De sætter Hestene i en Lade hos Lyvelars og sniger sig forsigtigt ind i Byen. I Møllergaarden hos Jokum Hønemand sidder den sven­ ske Salvegarde i Fest og Glæde. (Salvegarden er en mili­ tær Trop, hvis Opgave er at betskytte Befolkningen imod omstrejfende Soldater. I Vordingborg viste Salvegarden sig at være en meget kostbar Form for Beskyttelse. A.D.). Svend stiller to Mand ved hvert Vindue og gaar selv ind. Han staar i den aabne Dør med sine Pistoler, og gennem Ruderne stikkes i det samme en Række Bøssepiber. Sven­ skerne giver sig over. To Gønger stiller dem op langs Væg­ gen og tar deres Vaaben og Klæder, hvorefter de seks ad Gangen føres ud i Gaarden, hvor de bliver skudt. Saa iklæ­ der Gøngerne sig de svenske Uniformer, Svend Povlsen bliver Vagtmester; man rider videre i Natten for at finde de betroede Folk, der skal bruges til Kuppet. De naar langt om længe frem til Obersten, som bor i Præstegaar- den i Præstø. Her holder en Trop Ryttere og en Vagtme­ ster og venter paa dem, de er jo den svenske Forstærkning, der skal til for helt sikkert at kunne føre Pengene til Vor­ dingborg. Den rigtige svenske Vagtmester har de 2400 Daler anbragt i sin Mantelsæk. Saa rider de. Men i Skovbrynet ved TJgledige staar Rasmus Hugger med en Haandfuld Gønger, parat til at tage imod dem, og da Troppen naar frem til Skoven, giver Svend Povlsen et

252