StormenPaaKøbenhavn_1659

get i Gøngernes Udfald fra Fæstningen. Hvorvidt han var med paa Volden selve Stormnatten vides aabenbart ikke med Sikkerhed, men det er sandsynligt, da han var umaa- delig godt orienteret om Svenskernes Forehavender og sikkert har vidst omtrent, hvornaar Stormangrebene vilde blive sat ind. Derimod vides det med Sikkerhed, at han under Hans Schacks Kommando har været med i Fyns Generobring og i Spidsen for et Gønge-Kompagni deltog i Slaget ved Nyborg. Men mærkelig Uklarhed hviler over hans Skæbne, da det hele omsider var forbi og Freden sluttet. Indtil da øvede han sin Gerning ombølget af Beundring og af Kon­ gens og Folkets Taknemmelighed. Efter Krigen var hans Livslykke forbi. Kongen havde jo nok skænket ham Lundbygaard og Gods til Eje, men Ordene »og Gods« skal kun opfattes som »med Tilliggende.« Noget Gods var det ikke, som mange har troet, kun en lille Gaard i daarlig Stand, nær­ mest en afklædt Gaard, da han fik den i 1661. Han klarede sig ikke godt som Landbruger og maatte tilslut gaa fra Gaarden. Ingen interesserede sig paa det Tidspunkt mere for Gøn­ gehøvdingen Svend Povlsen. Det gik ham, som det engang var ham spaaet: Han blev glemt og fortrængt. Andre ind­ tog hans Plads. Andre høstede Fordel af de Kampe, han havde vundet. Han var en af de mange, der havde gjort sin Pligt. Men det havde Omgivelserne ikke længere Lyst til at blive mindet om. Saadan kunde det gaa for 300 Aar siden. Naar vi mindes ham og hans Frihedskæmpere i Dag og med Taknemmelig­ hed tænker paa deres Indsats, naar det hele igen er ble­ vet levende og nært for os — ja, saa er det vel, fordi vi selv kom til at opleve det samme. Vi forstaar det hele bedre, end de mellemliggende Slægtled gjorde. Det kom­ mer os ved, altsammen. * I Danmark sker det ofte, at man finder en Sølvskat gra-

257

Stormen paa København 17