ChristianWinther_III

— 99 — hver menneskelig Stræbens — sidste absolutte Formaal. Det er derfor med Kunstens absolutte Formaal for øje, at vi saameget have opholdt os ved Digterens sædelige Livsanskuelse og peget hen paa det Centrum, hvorfra han er flygtet, og hvorhen han maa vende tilbage for ikke at blive udelukket fra dem, der fortrinsviis søge Livets Opgave.“ P. L . M&ller fremhæver („Kritiske Skitser“ II, S. 220 ff.), at Winthers udmærkede Betingelser for den epi­ ske Skitsedigtning, som han havde fastslaaet ved sin Om­ tale af „Digtninger“, vise sig ligesaa beundringsværdigt i Fortællingerne. Han siger: „I denne Retning har Win­ ther efter min Mening lagt sit Talents modneste og mest glimrende Side for Dagen.“ Men — som forhen be­ mærket — hans Fantasi var ikke mangesidig i Opfin­ delse og Interesser, og derfor gjenfandt man ogsaa i Indholdet her den Analyse af det Erotiske, det Tema, som dannede det Centrale i Digtene fra hans Overgangs­ periode: „Hvad Kval der kan ruge mellem Kvinde og Mand“. Han ledede os med øvet Haand ind i Kjærlig- hedens Konflikter, ikke de, hvor en idyllisk Aand af­ værger alle Skibbrud, men hvor heftige Lidenskaber føre til Overskriden af Hverdagslivets nedarvede Traditioner og trivielle Former. Her var ingen passiv Melankoli, det var Kjærlighedsideen, der — ifølge sin Ret som den skjønneste Naturmagt — gjennerøførte sin Emancipation. Dette var tildels Temaet, og Udførelsen lignede de dri­ stige Fantasier af en stor Virtuos, i hvilke man, selv om de afbrydes med en Dissonans, derfor ikke mindre maa beundre Kunstneren. Dette er nu i æstetisk Hen­ seende — i den valgte Kunstform, der ifølge sin Natur 7 *