ChristianWinther_III

— 101 — wo die Brust sich frei erschlieszet, und die freien Lüfte wehen . Lebet wohl, ihr glatten Säle, glatte Herren, glatte Frauen! Auf die Berge will ich steigen, lachend auf euch niederschauen!1)“

De stærke politiske Brydninger efter Frederik den Sjettes Død gik Chr. Winther — som saamange af vore andre Digtere — temmelig uænsede forbi. Ligesom Goethe havde han ingen Interesse for Døgnets Politik og sagde med denne Mester, a.t alle politiske Urolig­ heder lægge Hindringer ivejen for Kulturen. Ligesom Goethe „troede han ikke paa Folkets Ævne til at styre og følte Afsky for Frihedsapostlene, da de alle søge Tøjlesløshed.“ Hvad der skete i Frankrig efter Juli­ dagene 1830 fik ikke noget egentligt Sidestykke her i Danmark. Der gav Poeter som Lamartine, Victor Hugo og Balzac sig i Politikkens Tjeneste; her kunde man nævne Grundtvig og Ploug. Men sjældent har Poeten viist sig dygtig som Politiker, sjældent træffer han her Maalet. Plato viste at være en erfaren Mand, dengang han fordrede Digterne udelukkede af Stats­ styrelsen. „Fædrelandet“ udtaler sig anderledes derom; det siger2): „Med Rette kan man undre sig over, at en Digter, i saa lang en Aarrække som nu Tilfældet er med Winther, kan vedblive at besynge sine Kjærligheds- følelser for en eller anden Kvinde, i en Periode, hvor man med Sandhed kan sige, at Øxen er lagt ved Roden 0 Heines „Harzreise“. 2) 1843 Nr. 1359.

Made with