ChristianWinther_III

— 104 - Du alene mig kan lønne! Du —' alene Du — kan faa Sjælens Blomst til ud at slaa sine Blade, friske, grønne! Og al Verdens raa Forstand, Pral og Prunk mig Intet vejer mod en slig Begejstrings Sejer, som Du mig berede kan.

Det maa have været yderst pinagtigt for Chr. Win­ ther at se Anmelderne af „Digtninger“ og „Fire Fortæl­ linger“ hentyde til det Usædelige, der var kommet ind i hans Livsanskuelse — et Resultat af hans Forhold ti! Fru Werliin, hvilket Forhold jo naturligviis var Alverden bekjendt, saa at det ogsaa laa bag ved Anmeldernes Ytringer. Dette Forhold udviklede sig fremdeles varmere og inderligere, men befriede ham ikke i Glæde. Han siger i denne Periode: „Altid har jeg Noget at ærgre mig over, og for det Meste ligger det hos mig selv.“ 1) Den 25nde April 1846 skriver Hauch til ham2): „Det gaaer mig og min Kone virkelig til Hjærte af Deres Brev at mærke, at Grundstemningen i Deres Inderste er saa yderst melankolsk. Med Deres usædvanlige aande­ lige Gaver og med Deres hele Væsen og Karaktér mener jeg, at man ikke kan staa saa langt uden for den Kres, hvorpaa Fru Fortuna kaster sine Blikke, at man nogen­ sinde behøver at fortvivle. Mænd som De bære jo deres sande Lykke i deres eget Bryst og i den Verden, de deraf ere i Stand til at fremtrylle. Det er vel sandt, „at Melankoli danner Grundstemningen hos de fleste *) Breve fra og til C. W., S. 52. 2) Smsteds S. 69—70.