ChristianWinther_III
— 1 0 5 — virkelige Digtere“ og „at den udentvivl er nødvendig, forat det es Produktioner skulle faa den rette Folie“ - men, jo mørkere Natten er, des lysere glimte Stjær- nerne, og des mere drages Tanken opad mod det skjulte Land, hvorfra Sangen strømmer, og hvortil Vejen gaaer; al vor Melankoli er kun en forklædt Hjemve; med an dre Ord: den er et Vidnesbyrd om, at vi virkelig besidde et saligt Hjem, hvortil vi tilsidst skulle vende tilbage, og hvor vi Alle skulle samles. Poesi, Filosofi og Reli gion stemme saaledes i deres Centrum overens.“ Naar disse Ord bleve anvendte paa Chr. Winther, har han følt dem som en ellers dybsindig Mands overfladiske Tale, der lød godt, men ikke kunde anvendes i det givne Tilfælde. Æstetikken og Sangens Ævne kunde ikke trøste Chr. Winther, naar han etisk følte sig an klaget, og mange Vidnesbyrd samstemme i, at dette var Tilfældet. — I den Aarrække, Fru Werliin levede som fraskilt Kone, forlod hun flere Gange for længere Tid Kjøben- havn; hun var saaledes et halvt Aar hos sin sinds syge Søster i Holsten, og med sin Fader foretog hun sig en længere Rejse til Italien. Det er denne, Winther viser tilbage til, naar han i et Digt, han sender hende med Blomster, siger om disse1): De veed, at i Orangens Lande,
paa lavrbærklædte, fjærne Strande Du drukned fast i Blomst og Blad, at paa St. Gotthards Skallepande Kjærminderne Du hilste glad.
Da hun vender hjem, synger han2):
r) Sml. Digtn. III, S. 241. 2) Smsteds S. 193.
Made with FlippingBook