ChristianWinther_III

— 1 0 5 — virkelige Digtere“ og „at den udentvivl er nødvendig, forat det es Produktioner skulle faa den rette Folie“ - men, jo mørkere Natten er, des lysere glimte Stjær- nerne, og des mere drages Tanken opad mod det skjulte Land, hvorfra Sangen strømmer, og hvortil Vejen gaaer; al vor Melankoli er kun en forklædt Hjemve; med an­ dre Ord: den er et Vidnesbyrd om, at vi virkelig besidde et saligt Hjem, hvortil vi tilsidst skulle vende tilbage, og hvor vi Alle skulle samles. Poesi, Filosofi og Reli­ gion stemme saaledes i deres Centrum overens.“ Naar disse Ord bleve anvendte paa Chr. Winther, har han følt dem som en ellers dybsindig Mands overfladiske Tale, der lød godt, men ikke kunde anvendes i det givne Tilfælde. Æstetikken og Sangens Ævne kunde ikke trøste Chr. Winther, naar han etisk følte sig an­ klaget, og mange Vidnesbyrd samstemme i, at dette var Tilfældet. — I den Aarrække, Fru Werliin levede som fraskilt Kone, forlod hun flere Gange for længere Tid Kjøben- havn; hun var saaledes et halvt Aar hos sin sinds­ syge Søster i Holsten, og med sin Fader foretog hun sig en længere Rejse til Italien. Det er denne, Winther viser tilbage til, naar han i et Digt, han sender hende med Blomster, siger om disse1): De veed, at i Orangens Lande,

paa lavrbærklædte, fjærne Strande Du drukned fast i Blomst og Blad, at paa St. Gotthards Skallepande Kjærminderne Du hilste glad.

Da hun vender hjem, synger han2):

r) Sml. Digtn. III, S. 241. 2) Smsteds S. 193.

Made with