ChristianWinther_III

— 106 — Velsignet Skibet være, velsignet Havets Vand, som venligt vilde bære Dig atter til vor Strand! Velsignet hver en Luftning, der svæved om Din Kind, velsignet hver en Duftning, som kvægede Dit Sind! Velsignet i det Fjærne i Himlens Herlighed den klare, fromme Stjærne, som Dig tilsmilte Fred! Ak, mangen Nat er svunden og mangen bitter Dag, mens jeg, i Smerte bunden, har talt mit Hjærtes Slag. Jeg mægted ej at fri mig for Sorgens Trylleri — og Timen foer forbi mig med intet Indhold i. Men nu — Du bringer Freden! Ej sandt? Du har ej glemt, at Du for Evigheden har mig Dit Hjærte gjemt?

Det er jo underligt, at Fru Werliin i 1843 sepa­ reres fra sin Mand og ikke før i 1848 holder Bryllup med Winther. Jeg kan ikke gjøre Rede for Enkelt­ hederne i dette Forhold. Han siger etsteds: „Jeg har aldrig anseet det for en saa stor Synd at hindre eller idetmindste forhale en Ægteskabs Forbindelse, der gjæl- der hele Livet, som at ville fremskynde eller begunstige