ChristianWinther_III

— 1 9 3 — holdt det smukke Digt „Den hvide Hind“, de humori­ stiske „Forlokkelse“ og „Natligt Frieri“, de satiriske „To Fragmenter af Reinekes Memoirer“ og endelig „Episode af et Familieliv“, hvori Digteren saa ubarm- hjærtigt holder Dom over sig selv i Felix’es Skikkelse. Heller ikke denne Samling gjorde synderlig Lykke. I „Nord og Syd“ peger Goldschmidt — i Modsætning til P. L. Meller — paa, at Winther af alle danske Digtere uforanderligst har holdt sig paa samme Standpunkt, og dette tiltdler maaske hans gamle Publikum, der stadig har en Fornæmmelse, som om man endnu var i gamle Dage, da Winther var ung og man selv ung og hans Digte vare et Udtryk for Sundhed, Ungdom, poetisk Livsnydelse og graciøs-sanselig Romantik, og hvor hans Sprog duftede som nybjærget Hø, medens han selv havde et mer eller mindre forstilt melankolsk Smil, der klædte ham godt. Nu synger denne Digter ikke længer saa frejdigt og let, saa „nydeligt og frydeligt som Fløj­ ternes Klang“. „Han var begavet som Faa, han havde fire Strænge paa sin Bue saa vel som Nogen; men han har kun spillet een . . . . Chr. Winther har selv i For­ talen til sine „Nye Digtninger“ udtalt den skarpeste Kritik over disse, skarpere end nogen Anden vilde tale, men maaske i det Haab, at ved nogen Overdrivelse fra hans Side skulde man med ligesaa megen Overbærelse modsige ham. Han siger, at hans „Tankers Krans“ savner al den sunde Saft, som fer den holdt ilive, den friske, frie Sjælekraft, jeg før den kunde give. og tilføjer billedligt, at „naar Træet hugges af ved Rod, N. B egh: Chr. Winther. III. 13