ChristianWinther_III

- 1 5 — for silde at bygge Rede. Jeg maa nok blive ved [med] at flyve om som en forvildet Fugl — som en forfløjen Gaas . . . . Desuden — hvor skulde man finde endnu Een?“ I Christian Winthers her citerede Brev spørger Julie, hvor han er. Svaret herpaa er aabenbart givet i Nr. 3 af Digte til Een, og dette maa være skrevet i Neu Strelitz:

Du veed ej, hvor jeg er? Ak seer Du mig dog ikke? Jeg er jo Dine Blikke lyslevende og nær! I disse gyldne Sale min Kjole vandrer og min Krop; men Hjærtet — Hjærtet iler op hos Dig sig at husvale. Jeg i D it Øje, Du, mig spejled mange Gange saa sorrigfuld og bange — der sidder jeg endnu; hvis der ej mere findes min Skygge, tegnet skarp og fin, er Skylden ikke min, men Din, som mig ej længer mindes.

Han fortsætter med at forsikre hende om, at hen­ des ømme, elskovsfulde Ord som Blomsterduft i Som­ mervind mildne hans vilde Natur; han siger, at, naar hun tankefuld og alene staaer ved Havet og hører Bøl­ gernes Melodier, som bringe hende Trøst i hendes Smerte, da er det hans Hjærtes Røst, som aldrig tier; om Nat­ ten har han henrykt, men stille, sat sig ved hendes Leje og med Aandens skarpe Blikke banet sig Vej til hendes Hjærte, hvor han da har seet sit eget Kontrafej; han siger med Hentydning til Drømmen i Haderslev:

Made with