ChristianWinther_III

— 2 3 1 — Mand tro, er ikke noget heldigt Exempel paa, hvorledes den stærke Kjærlighed kan være ædel og ren. I det Hele synes Goldschmidt, at vedkommende ideale Per­ soner udføre deres Pligt, ikke kæmpende, fristede, sej­ rende, men ifølge lykkelig-kølige Anlæg, saa at selv det Moralske i dette Digt fremtræder som en Naturmagt, eller rettere: som en Mangel paa Kraft. Derfor synes han, at der i dette Digterværk savnes en Modvægt mod den Fylde, den Styrke og Farverigdom, hvormed det sanselige Liv i Menneske- og Natur-Verdenen er skil­ dret deri. Han ender med at sige: „Den sidste Hovedperson, vi have at omtale, Folmer, Sangeren, er tegnet nøje efter Naturen, det vil sige: han er skildret, som poetisk begavede Mennesker hyppigt ere, og som Folk i Al­ mindelighed bedst kunne forstaa det. Han ligner paa­ faldende de franske Troubadourer, der drog omkring og priste deres udkaarne Dames Skjønhed og Dyder, havde en Kjærlighedshistorie i hver By og bildte sig ind, at de elskede den Ene. Undertiden fremtræder Noget hos ham, i hans Forhold til Dronningen, der giver hin før­ omtalte Antydning af en dyb og mægtig Kjærlighed, som rækker langt op over Jorden. Men hans Sind er for let, og hans Sang ligesaa. Vi sige ikke, at dette er en absolut Fejl; det er visselig smukkere end Senti­ mentalitet og Klynken; men, havde denne Skikkelse været mandigere, havde hans Skæbne viist os en dyb og kraftig, smertelig, men stolt bevæget Menneskesjæl, saa vilde Digtet have faaet sin Ligevægt, det vilde have udsendt den Klang, der hjælper Læseren til at blive mere Menneske — og vi have den Mening, at Saadant