ChristianWinther_III

— 2 3 2 — er Poesiens egentlige Opgave. Vistnok, man bliver og- saa menneskelig friskere ved at optage det Yndige og Livsglade, det Tiltalende eller Rørende i Naturlivet; men det synes os, at „Hjortens Flugt“ nu overvejende — ved paa anført Maade at fordybe sig saa inderligt i Elskovs­ problemer og beskæftige Fantasien dermed, uden nogen­ sinde at hæve den fuldstændigt og højt op derover — er en fin Sanseligheds og Livsnydelses Digt, der i Idealitet, men ikke i Ungdom og Liflighed, staaer tilbage for nogle af samme Digters tidligere (f. Ex. „Sangerens Lykke“ x)). Denne udførlige Anmeldelse, hvoraf der her kun er givet et Uddrag, maa den deri interesserede Læser efterse paa vedkommende Sted. Blade som „Fædrelandet“ og „Flyveposten“ maa have fundet, at „Hjortens Flugt“ var hævet over, eller i alt Fald ikke trængte til Anmeldelser; thi de indeholde ingen saadanne. Ogsaa uden for Danmark skrives der større Af­ handlinger om denne Digtning. I „Kopenhagener Zei- tung“ faaer den stor Roes. Efter mange Lovprisninger for Det, som enhver af Anmeldelserne fremhæver, siges der, at en Flugt i den højere ideale Region er Winther — som i det Hele taget de Danske — unaturlig. Han velsignes, fordi han „ligesom Danmarks Ædle, Inge­ mann, Andersen, Hauch, Heiberg og Oehlenschlæger, har unddraget sig den politiske Hvirvel, der ellers saa stærkt har bragt det Gode i Folket i Fare og skjult dets ærgjerrige Talenter.“ „Saaledes som dette Mindretal af ædle Danske, der ved deres Benegtelse af den politiske x) Sml. Digtn. V, S. 175.