ChristianWinther_III

— 17 — meget i vort Hus, og hvem jeg nu maaske aldrig mere faaer at se“. Med sig over til Jylland tog hun sin Søster Jo­ sephine; Moderen var død 23nde Marts 1840, og denne Søster trængte til landlig Ro, stærkt angreben som hun var af Nervøsitet, vistnok en Følge af en ulykkelig Kjær- lighed, efter Sigende til Lægen Andreas Buntzen . Hun blev snart uhelbredelig sindssyg. Da Winther var kommen hjem fra Mecklenborg, besøgte han ikke sjældent Fru Werliins Barndoms-Hjem, og her blev det sagt ham, at det gjorde hende ondt, hun aldrig hørte fra ham. Han svarede: „Hvor kan jeg skrive til hende? Hvad vilde hendes Mand sige til det?“ Man mente, , at det var da den naturligste Sag af Verden, og at Werliin umueligt vilde kunne tage Saadant ilde op. Saaledes kom der da under Protek­ tion af Fru Werliins Nærmeste en Korrespondance i Stand mellem hende og Chr. Winther. Fra hans Ophold i Odense skriver sig Digtet Nr. 9 i Samlingen „Til Een“. Han standser uden for en Fugle­ kræmmers „levende, tæt mylrende Bod“ ; den Gud, som har lært ham at slaa Citren, har ogsaa givet ham at forstaa Fuglenes Sprog, og han tolker nu den forskjel- lige Sang, han hører. Da slaaer pludseligt en Drossel til Lyd og fortæller de andre Fugle: Jeg sad i Fruens Bøge1') i det liflige Fyen,

mens Aftenklokken sendte sin Hilsen hid fra Byen;

i) Dette er, som bekjendt, en lille Lystskov uden for Odense. N. B e g h : Chr. Winther. III. “