ChristianWinther_III

— 234 - paa Karakterskildring, og hans Digtning gjør saaledes ikke engang Fordring paa at opfylde Alt, hvad man ellers forlanger af et Drama i specieliere Forstand eller af en Roman; men hvad selve Konstruktionen af det Hele angaaer, Anlægget og Gjennemførelsen af Planen, saa nærmer det sig øjensynlig de sidstnævnte Digter­ værker og adopterer disses sædvanlige Problem af en mer eller mindre indviklet Intrigue, som atter paa en mer eller mindre fyndig Maade skal udvikles, og, som sagt, nærmer det sig langt mere hertil, end de fleste ældre Digtcykler, der sædvanligviis nævnes som Mønstre for Romancens Art. Handlingen i „Hjortens Flugt“ er saa langt fra at eje den sædvanlige episke Genres En­ kelthed og lette Overskuelighed, at Læseren tværtimod behøver at holde sin hele Opmærksomhed spændt for at følge med dens Gang gjennem det virkelig Indviklede i de Detailler og hverandre kryssende Episoder (der for en Del ere smaa, selvstændige Romancer for sig), som karakterisere Arbejdet helt igjennem. Det Spæn­ dende og Handlende her forøges endydermere gjennem „den mystiske Halvdag, den magisk dunkle Belysning, som Forfatteren har udbredt over nogle af Figurerne og Scenerierne“. Dette bemærkes ingenlunde som Indsigelse; thi Ingen kan mere uindskrænket end vi hylde den Grund­ sætning, at „alle Genrer ere gode, kun ikke de kjede- lige“ ; men vi ville mene, at Forfatteren — ved saaledes betydeligt at have udvidet de sædvanlige Grændser for Romancens Art — har beredt sig selv Besværligheder, som Romancedigteren ellers naturligt undgaaer, og som maaske delviis ikke kunne løses fuldt tilfredsstillende.