ChristianWinther_III

— 235 — Paa den ene Side har han vundet Det, at han ved Siden af sine rige Ressourcer i Retning af at vække In d ­ tryk, ogsaa har erholdt til sin Raadighed allehaande Midler til at kunne interessere; foruden at kunne hen­ rykke ved sin poetiske Opfatningsævnes Magt, har han ogsaa faaet Lejlighed til at fængsle ved sit Opfindelses­ talent. Men paa den anden Side har han, idet han ha,r kastet sig ind paa det Reflekterendes og det Sindriges Omraade, ikke kunnet undgaa hist og her at komme i Strid med visse vanskelige Opgaver, ud af hvilke den dramatiske Forfatter eller Romanskriveren lettere skulde have redet sig, men hvor Romancedigteren har svært ved at stille Sagen tilrette uden for et øjeblik at falde lidt ud af Tonen eller endogsaa tage til sin Nødhjælp en Smule prosaisk „esprit d’arrangement“. Paa Scenen kan Meget, ved hvilket Maskineriet dølges bag Kulis­ serne, lade sig gjøre; i den episke Digtning, hvor Dig­ teren er alene uden alle Maskinister, er det sværere at trylle, udenat Snorene mærkes. Vi tilstaa imidlertid gjærne, at Chr. Winther med stor Kunst har forstaaet at unddrage sig de fleste af disse Bryderier, der saa­ ledes paa en Maade alene have tjent til at vise, hvor­ ledes ogsaa i Poesien en Paganini kan faa en nogen­ lunde ordentlig Melodi frem, til og med bag Violinens Stol. Det er allerede blevet bemærket, at nærværende Digterværk ikke egentlig mer end andre af samme Genre søger sin Hovedstyrke i Karakterskildringen; hermed maa dog ikke være sagt, at ikke flere af Værkets Skik­ kelser røre sig med ogsaa et indre Liv og en strængere gjennemført indre Individualitet. Hvad den indre Karak