ChristianWinther_III

— 238 — Henrykkelse, for hvilket hans Sprog ogsaa byder ham de paa eengang simpleste og mest maleriske Udtryk i aldeles uudtømmelige Variationer.“ Anmeldelsen slutter med at sige, at dette Digter­ værk ikke skal refereres, end mindre dissekeres; men det skal læses. Det er et Kunstværk af en saadan Rang, at Hvadsomhelst Kritikken end kan have at ind­ vende imod en eller anden Enkelthed i det, saa ejer det i sin Helhed et retmæssigt Krav paa at finde Læsere, saa langt som den nordiske Tunge taler og forstaaes. Tillige er det et betydningsfuldt Fænomen i den Hen­ seende, at det paa en sejrende Maade har beviist ogsaa for de mest Forsagte, at den Vind, som blæser gjennem den nye Tid, dog ikke aldeles — saaledes som Mange have ’paastaaet det — er en Scirocco for Poesien, men at „den glade Videnskab“ endnu lever med friskt Liv og lever midt iblandt os, „en usynlig Lærke, klingende som en Klokke fra det blaa Himmelhvælv.“ — Ogsaa privat strømmede Takken ind over Digteren. Den 1ste Dec. 1855 skrev N . L . Heyen til ham:

— Doch das bekannte Saitenspiel mit Muth und Anmuth anzugreifen, nach einem selbstgesteckten Ziel mit holdem Irren hinzuschweifen, das, alte Herrn, ist eure Pflicht, und wir verehren Euch darum nicht minder. Das Alter macht nicht kindisch, wie man spricht,. es findet uns nur noch als wahre Kinder.

— Se, det har Du nu gjort, kjære Ven! Din Strængeleg toner i „Hjortens Flugt“, saa modig, saa fuld og frisk, saa yndig, at den ret kvæger Sjæl og Sind i denne for­ trykte Tid, at den trøster og opliver. Det har den gjort