ChristianWinther_III

— 237 — kostume, hvori det Hele er blevet klædt paa . . . dels,, og endnu mere, den uovertræffelige Lokalfarve, som Digteren har udbredt over sine Scenerier. Det er blevet ytret, at „Hjortens F lugt“ i Realiteten blot er en Slags Reproduktion paa større Lærred af „Træsnittene“, disse ældre smaa Romancer, gjennem hvilke Winther paa een- gang hævede sig til saa høj Digterrang og indtog en Plads helt og holdent for sig selv paa det danske Par­ nas. Men Sandhed kan det ikke desto mindre være, og er det ogsaa, at det samme Element, som saa frem­ trædende udmærker „Træsnittene“, nemlig Landskabs­ maleriet, her i rigt Maal har faaet sig tildelt et Rum inden for Rammen, og vi kunne ikke se Andet, end at dette — saaledes som Winther maler — er skeet til det Heles synderlige Fordel. Der hviler saaledes over Dig­ tet fra dets Begyndelse til dets Slutning en saa ægte dansk Himmel, der dufter overalt saa indtagende af Bøgeskov og Markblomster, der synger saa mange vel- bekjendte Hjemlandsfugle, hele Landskabet er i sine mindste Enkeltheder af sjællandsk Ynde, saa sandt, saa haandgribeligt og „hjemligt“, at Digterværket herigjen- nem fremfor Alt viser sig som en national Komposition. Man vil let kunne forstaa den Magi, som ligger heri, i Dette, at et Folk i Digtningen gjenkjender sig selv, føler, at dette just er dets Eget, og man kan saaledes ikke undie sig over, at den danske Almenhed har modtaget dette Digt med saa stor Begejstring. Chr. Winther er uomsti ideligt en Mester af første Rang hvad det angaaer med nogle Penselsstrøg at male en dansk Natur; han har studeret den med et ø je , der ikke lader Noget uænset, og han gjengiver den med en Kjærlighed, en