ChristianWinther_III

— 250 — man saae hans smukt byggede Hovedes Kranium, og derpaa iførte han sig en rød Turban; da det var hans Princip, at der mellem Venner ikke maa være nogen ængstelig Delikatesse1), saa lagde han Benene op paa sit Skrivebord, hvilket han meente var sundt for For­ døjelsen, og han vilde saa, at de Andre skulde indtage de Stillinger, som behagede dem bedst, hvilket de da ogsaa gjorde. Saa fortalte han meget livligt, mest fra sin første italienske Rejse, og Constantin Hansen faldt saa ind med tort-morsomme Bemærkninger, afbrudte af smaa, korte Hostedrag. Winther kunde da le meget hjærteligt. Nogen Tid efter holdt Drosken for Døren, og Selskabet kjørte saa ud til Søndermarken; man stod af ved Foden af Frederiksberg Bakke og gik op til en afsides Bænk inde i Parken, før man naaede Hoved­ midtergangen. Her tilbragte man et Par Timer i stor Gemytlighed og kjørte saa atter til Winthers Hjem, hvor der blev drukket Te og derefter skænket italiensk Vin. Fine Cigarer excellerede han i og havde store Regninger paa denne Vare, ligesom ogsaa for Drosketure; det gjaldt om at faa disse betalt ved Forskud fra Boghandlere, og han ønskede ikke, at hans Hustru fik Noget at vide derom. Winther glædede sig over, at hun, „Gud være lovet, havde det prægtigt i Norge.“ Han skriver til hendes Søster, Fru Monrad 2): „Det forekommer hende, som om hun dagligt bliver stærkere, hun bader hver Morgen, er i Lutten og spadserer og gaaer — ifølge Husets Skik — tilsengs Kl. 10. Dertil kommer, at Advokat Dunker som en trofast Ven strængt vaager over hende og ikke 1) Breve Ira og til C. W., S. 10. 2) Smsteds S. 99.