ChristianWinther_III

— 251 — tillader de Andre at trække hende til Noget, som kunde skade hendes Sundhed, f. Ex. Søture til Christiania og Deslige. „Jeg føler“, siger hun . . . ., „at jeg bliver stærk i Dagetal og saa fed, at Du ikke strax vil kjende mig.“ Er dette ikke guddommeligt?“ Dette Ophold indtraf, kort efterat Forholdene med Henri Werliin, der endnu opholdt sig i Altona, vare bievne ordnede, og Winther siger da: „Naturligviis bidrager, foruden al denne iidvortes Ro, ogsaa den nu indtraadte indvortes Sindshvile til at styrke hendes ved en saa langvarig og smertelig Spænding og idelige Skuffelser svækkede Hel­ bred. Gud skal loves, der kommer nu — haaber jeg — en god Tid for hende.“ Han sender hende en Hilsen paa Vers, hvori han siger1): Jeg seer Dig hisset tydeligt at gaa langs mørke Graners Mur; det klæder Dig saa nydeligt at færdes i den fri’Natur. Paa Møen, ved „Dejligheden“, i „Røde Hus“, ved gamle Rom, hvorhen saa Lejligheden Din Fod paa Vandring førte om, i Skov, i Dal, paa Høje, Du i Din Kjole, hvid som Sne, var altid for mit Øje saa ubeskrivelig sød at se! — Jeg seer Dig ensom vanke og plukke hist og her et Blad; jeg tænker mig Din Tanke og haaber, den er frisk og glad; jeg tænker mig Dit Hjærte, jeg veed, at det er ømt og stort, og haaber, at for Smerte det nu er lettet og frigjort, h Sml. Digtn. III-, S. 256—57.