ChristianWinther_III

— 257 — min Smag maa jeg kalde ham et smukt Mandfolk.“ Mandens ideale Ydre skildrer han saaledes1):

En dejlig Karl, saa rank og bold! Halvvejs en Zeus og halv Apoll! Lig sort Agat det stolte øje, det kruste Skjæg, og om den høje den stærke Pande faldt Lokker rige — med hvælvet Bryst og Ryggen lige, med Laar og Ben, fuldendt i Form!

Chr. Winther holdt altid paa det Naturlige; han vilde, at hver Ting — baade i Digtningen og i Hver­ dagslivet — skulde nævnes ved sit rette Navn. I sin Fortale til „Kæmpeviser“ (1840) tager han Parti for de gamle Folkesanges naturlige Udtryksmaade og taler nedsættende om det Pæne og derved altfor Flove; han siger: „Vilde man lade sig støde af det Barokke, det æventyrlig Gigantiske, det Usandsynlige, det Grumme og Blodige, vilde man bortskære og indskyde, omarbejde og polere, for ved saadanne „tidssvarende“ Forandrin­ ger at tvinge de gamle Sange til at opfylde de samme Fordringer, man nu plejer at gjøre til et veldrejet, pyntet og slikket moderne Poem, saa vilde ogsaa det gamle karakteristiske Præg aldeles udslettes og vanskabes, den yndige jævne Enfoldighed gaa tabt, hin Oldtidens hellige Duft, som allevegne her aander os imøde, forsvinde, og de nye Lapper, hæsligt forstyrrende ethvert Indtryk, overalt skinne frem. Til en saa formastelig Forgribelse paa Noget, der bør være enhver Dansk helligt, vilde jeg, om jeg end besad nok saa stor teknisk Færdighed, ikke laane Hænder.“ Ligeledes siger han senerehen: „Om Rimene ere regelmæssige eller ikke, synes mig at

b Saml. Digtn. VI, S. 79. N. B ø g h : Chr. Winther. III.

17