ChristianWinther_III

— 258 være en Sag af saare underordnet Vigtighed, og for hvis Skyld man Intet bør opofre.“ — I et utrykt Brev til Liebenberg siger han om nogle Digte, at Formen vist­ nok hist og her har sine Mangler, men at dette endog- saa er ham kjært; værre var det, hvis de vare pynte­ lige og glatte og rigtige. Denne Glæde ved det Oprin­ delige hørte hans Geni til. Den sporedes i hans Vers og i personlig Omgang med ham. Han fordrede saa- ledes altid Naturlighed i Ordenes Udtale. Han gav sig meget af med at rette det Sprog, de unge Piger, som kom i hans Hus, førte. Den kjøbenhavnske Udtale — f. Ex. af cl som æ, eller i som æ — hadede han og paastod bl. A., at man skulde sige Siælen, ikke Schæ- len, siælden, ikke schjælden. At der i hans eget Hus blev talt om hans digteriske Frembringelser, taalte han ikke. Jeg kommer derved til at mindes en Anekdote. Den engelske Digter Matthew Prior, der var Englands Gesandt ved det franske Hof, lod sig engang vise Ver- sailles Herligheder og iblandt Andet nogle af Le B run s Malerier, der forestillede Ludvig den Fjortendes Sejre. Da vedkommende Cicerone spurgte Prior om Vilhelm den Tredies store Bedrifter ikke ogsaa vare at se i det engelske Residensslot, fik han til Svar: „Nej, Mindes­ mærker om min Herres Storhed seer man overalt — undtagen hjemme hos ham selv.“ De unge Piger mærkede — ligesaalidt som Andre — ikke meget til Poeten i Christian Winther. Benny Sjang, som var i Besøg hos ham paa Landet, stod en Aften og saae op mod Stjærnehimmelen; han kom da bagfra og sagde: „Hvad er det, De der gjør, lille Benny? Staaer De og tilbeder Stjærnerne? Hold De