ChristianWinther_III

— 259 — Dem til Jorden! Det er mere solidt!“ „Det sagde han i en underlig Tone, som om han vilde fornegte de højere Magter.“ En anden Gang spurgte han en Fader: „Hvor­ for bliver Deres smukke og elskværdige Datter ikke for­ lovet? Der blev svaret: „Det maa jo hun om; hun vil følge sit Hjærte.“ „Bah, Kjære,“ svarede han, „saa- dant Noget troer je g ikke paa.“ Dette lyder ligesaa underligt, som naar Erotikeren je n s Bciggesen raader sin Søn til, at han ved Valget af en Ægtefælle snarere bør lade Hovedet end Hjærtet raade. Man tænke sig, at Christian Winther ikke troede paa, at en rigtig ung Pige vil følge sit Hjærte H Det var i det Hele taget ofte, som om han vilde irritere Folk ved at sige Noget, der stod i den kompletteste Strid med de Anskuelser, han kom frem med i sine Digte. Han udtalte ogsaa, at han ikke rigtig troede paa en virkelig poetisk Livs­ opfattelse hos Folk i borgerlige Stillinger. Selv lagde han stærkt Mærke til de mere prosaiske Ting, f. Ex. Folks Dragt, og kunde gjøre Indvending mod en Hat, en Frisure eller Sligt. Omtrent alle de Unge, som kom i Winthers Hus, flokkedes om Fruen; Alle laa de paa Knæ for hende og vare fortryllede af hende. Hun udfoldede da hele sin bedaarende Elskværdighed; men hun kunde ikke lide, at man spurgte hende om hendes Alder; saa sva­ rede hun, at hun i al Hemmelighed vilde betro Vedkom­ mende: hun havde fyldt 20 Aar. Det var ikke hendes Aandiighed, ikke Dit eller Dat, men Noget, som kaldes ubeskriveligt, de følte sig henrevne af; de maatte sande hendes Mands Ord til hende1): 9 Sml. Digtn. III, s. 143. 17*