ChristianWinther_III

— 260 — Det er jo — som jeg tidt har sagt: Alt, hvad sig til Dig nærmer, beruset af Din Yndes Magt hengiver sig og sværmer.

Winther siger om sig selv, at han er jaloux1). Ja, han havde ogsaa Grund til at være det; men han troede sin Hustru saa godt, at over for hende udeblev alligevel Jalousien. Han siger og saa2): Dog skulde for min Dolk, mit Skud, hver Din Tilbeder bløde, saa rydded jeg for Mange ud, og Verden blev for øde. Det var altid, som om han var glad ved den Lykke, hans Hustru gjorde. Alle de Mennesker, hun syntes om, var han umaadelig venlig imod, og man mærkede altid meget mere paa ham end paa hende, hvorledes hun var tilsinds. Han, der ellers — som de tleste fine Na­ turer med svage Karakterer — var taalsom, hensynsfuld, sagtmodig og fredelig, kunde udtale haarde Domme over Personer, der vare hende imod. Alt i det wintherske Hus havde sine Perioder, og i en saadan beskæftigede man sig slet ikke med Andet end den ene Gjenstand, man nu var optagen af. Saa- ledes kan nævnes Walter Runebergs Periode, Ernst Sars’s ( Welhavens Søstersøn), den sorte Hunds, Carl Snoilskys osv. Disse Personer kom der da daglig og vare Eet og Alt i Huset. Var saadan en Periode forbi, gjorde de huslige Besværligheder sig mere gjældende. Ida — og derigjennem hendes Moder — var som oftest misfornøjet med deres Boliger og vred paa dem, der 9 Sml. Digtn. III, S. 143. 2) Smsteds S. 144.