ChristianWinther_III

— 261 —

boede i Etagen ovenover. Det kunde hændes, at de To tvang Chr. Winther til at opsøge Vedkommende og for­ lange fuldkommen Ro. Han ringede heftigt i Klokke­ strængen; men, næppe kom Beboerne den yndede Digter venligt og ærbødigt imøde, før den indblæste Vrede for­ svandt, og meget mygt bad han om Hensyntagen til dem nedenunder, „da de vare saa nervøse“. — Som Følge af Misfornøjelse med Husfællerne vilde Winthers meget ofte flytte. Derfor siger ogsaa Winther i et utrykt Brev til Liebenberg (1867): „Vort Logi; thi en Bolig finder vi aldrig.“ Fra Nørregade, hvor de vistnok til­ bragte deres lykkeligste Ægteskabsaar (1856—60), drog de til Nørrevold og derfra 1861 til Filosofgangen Nr. 89, 2den Sal, den store, røde Gaard mellem Løngangsstræde og Stormgade, der, hvor Winther som Student havde boet hos Fru Hellesen x). Her havde han nu sine to smaa Værelser ind til Gaarden, Sove- og Studerekammer, hvor han tilbragte den største Del af Dagen. Det er denne Bolig, Snoilsky omtaler i sit Digt „Chr. W inther“ 2) :

Ja, dår har jag „Fruens Stue“, Skaldehålsning, oppen famn — och nu komma Henri, Ida, — vilsna fågel, hår år hamn! Och jag ser alltsammen åter varmt i eftermiddagsken: Heibergs, Monrads hvita byster, Skovgaards lilla Roma-scen.

Prydlig i Amagerdråkten Stine kaffebrickan bår; svarte rapphonshunden vånligt några smekningar begår. b Se I, S. 139. 2) „Diktér“, 1897, S. 177.