ChristianWinther_III

— 273 — i sit Gjemme og Ingen uden han selv kjendte dem. Da han udsender „Lyriske Digte“, siger han: Skjøndt mangt et Blad blev gult og graat og Skriftens Træk er bleget, hos mig de havde det dog godt, omskygget og omhæget. Nu frygter jeg, de blive ør paa Jordens Tumleklode, der tumle kan langt mer, end før man ellers den tiltroede. Følelsen heraf gjorde ham ikke glad ved at sende Digte ud i den prosaiske Verden. Noget Andet var det med dem, han skrev til sin Hustru. Naar han havde for­ fattet et saadant, afskrev han det zirligt, lagde det i Konvolut, forseglede denne og skrev udenpaa: „Til Julie“. Pigen, der saa om Morgenen bragte hende Te i hendes Sovekammer, havde det med paa Bakken, f. Ex. til Fødselsdage. Ogsaa andre Digte, som han havde forfattet, afskrev han til hende, lod Manuskriptet elegant hefte og sendte det da tidt med en personlig Dedikation, saaledes i Julen 1850 „Den rige F røken“, hvis Indledningsvers ikke før er offentliggjort; det lyder saaledes: Jeg siddet har med bedste Flid og malet Dig et Billed; en Scene fra en svunden Tid min Pensel har fremstillet; N. B ø g h : Chr. Winther. III. 18 Lad dem se til, hvordan de vel kan skjøtte og kan te dem; det er vel knapt, at nogen Sjæl vil høre eller se dem.