ChristianWinther_III

— 280 — ther, som i Slutningen af 1832 fik C. H. til at tegne Titelvignetten til Studenterforeningens nye Visebog, hvor Amor og Bakkus sidde og vippe paa Minervas Spyd, medens hendes Ugle balancerer med Vingerne midt paa Spydstangen, for ikke at blive vippet af. — Gjennem Monrads kom W inther i endnu nærmere Berøring med C. H., saaledes i 1846, da denne malede Monrad; Aaret efter besøgte C. H. Monrads i Vester-Ulslev og ved samme Lejlighed Chr. Winthers laalandske Familie. I 1846 blev C. H. gift, og Winther kom da i hans Hus. Efter hans eget Giftermaal holdt de to Familier Omgang. Den 28nde Nov. 1852 indlægge hans Hustru Magdalene, hans Søster Alvilde og Constantin Hansen selv i Fru Winthers Album et Blad med tre Sneglehuse i Akvarel; derunder staaer der:

Vor Langsomhed vi bede Dem tilgive. Hvad kunde Snegle ikke sige, skrive for Øjeblikket om det Relative? Thi lige hurtig er for Evigheden Lokomotiv- og Snegle-Fart herneden. Er Venskab evigt —hvilket ej kan fejle — saa ere vi for evig Deres Snegle.

Omgangen mellem disse Familier blev dog aldrig intim, da Fru C. Id. ikke samstemmede med Winthers Damer. Winther kom ofte af sig selv til C. Id., ikke egentlig til Maaltider, men til Samtaler; dog blev Forholdet mellem de To — efter Fru C. H.s Mening — aldrig fra C. H.s Side et fuldkomment Venskabsforhold; „han var langtfra saa fri i sin Omgang med Winther som f. Ex. med Mar- strand og Skovgaard1. Han følte stor Medlidenhed med denne Digterven, da han regnede ham for at være en ulyk­ kelig Mand, og han vidste, det glædede ham og lettede