ChristianWinther_III

thi paa mit haarde Panser sad, lig Himlens Stjærner klare, en mælkefarvet Perlerad; men den mig bragte Fare. Der steg en Mand til Havets Bund og tog mig op paa Landet og roved Skatten af min Mund — han vilde ikke Andet. Jeg blev et fattigt Kreatur, men skal ej staa til Skamme; thi Dannelse og Politur jeg fik dog med det Samme. Jeg har nu søgt en Kondition og prise kan min Lykke: det er en fin og pæn Person, hos hvem jeg nu skal bygge. Han følger Brages høje Kald og nyderYduns Gave; det er den ædle norske Skjald Andreas Munch, hin Brave! Jeg gjemmer for ham i min Skal . Postmærker og Oblater, naar skrives maa til Johan Dahl og andre Potentater.

*

Man vil se, at Munch hørte til de faa Ældre, der korn i Winthers Hus; den Stadigste og mest Opof­ rende af disse var Maleren Constantin Hansen. W in­ ther og han havde gjort hinandens Bekjendtskab vistnok allerede i 1831 paa et Dampskib, maaske dengang Chr. Winther rejste til Italien. Chr. Winther kjendte da ikke C .H .; han kom hen og talte til ham paa Tysk ; paa dette Sprog meddelte de sig en Tid, inden de opdagede Landsmandsskabet. Senere fortsattes Bekjendtskabet — saaledes i Chr. Petersens Hus — og det var Chr. W in— 279 —