ChristianWinther_III

hvilket ellers ikke ofte var Tilfældet, og saa skulde der være Glæde. Ogsaa gjorde han Sit til, at Juleaften kunde blive saa festlig som mueligt, og han vilde da altid have Juletræ. Forberedelserne dertil begyndte alle­ rede 14 Dage forud med Forgyldning af Nødder, osv. Naar saa Aftenen kom, naar Træet var blevet tændt og Fløjdørene ind til det bleve aabnede, var han altid for­ rest for at beskue det Altsammen og tog med den elsk­ værdigste Glæde og Taknemmelighed mod den mindste Ubetydelighed. Stadigt var gamle K irsten , en Hedebo- kone, der havde været Henris og Idas Barnepige, Fa­ miliens Gjæst ved den Lejlighed, hun spiste med ved Bordet, blev der i flere Dage og betragtedes ganske som hørende til de Nærmeste. Ved Juletræet fik Julie sit reglementerede Digt og en Buket Blomster, som Ingen uden Chr. Winther selv maatte overbringe hende; han gjorde dette paa en udsøgt ridderlig Maade, idet han ærbødigt og kjærligt kyssede hendes Haand. Han var ved saadanne Lejligheder synlig fornøjet, og der viste sig da, som saa ofte ellers, naar han var i sit Hjem, noget meget Barnligt hos ham. Til Julegaverne skrev han Deviser, af hvilke der findes mange rundt om i hans Digtsamlinger. Jeg afskriver her en ikke tidligere trykt til Digteren Andreas Munch: Med en Muslingeskal. (Juleaften 1862.) Min Vugge stod paa Havets Dyb, og fra en lille Pusling jeg voxede blandt Fisk og Kryb op til en fornem Musling; — 278 —