ChristianWinther_III

— 283 — havde næret det danske Folks Liv. „Hvormange T il­ sender have ikke sunget Dine Sange og faaet inderlig Kjærlighed til Modersmaalet ved dem!“ 1) Hun sagde om ham som Menneske: „Der er Faa, der veed, hvor inderlig god han er.“ -— Til Monrad var Chr. Winther jo allerede i „ Wilster- Striden“ kommen i et vist Forhold. Da Monrad i 1846 drager som Præst til Vester-Ulslev paa Laaland, skriver Winther Afskedssang til h am 2), og jeg har allerede omtalt, hvorledes Monrad senere flere Gange griber ind i Winthers Liv. I den wintherske Familie var han ofte en klog og sund Raadgiver. Paa ham har Winther aabenbart tænkt, da han skrev Digtet „En Udvandrer“ 3), og fra Ny Zeeland skriver Monrad til h am 4): „Hver Dag, naar jeg slaaer Øjnene op, er Du den Første, jeg tænker paa. Du er mit Uhr. Sagen er, at Dit Portræt hænger lige over min Seng, og . . . jeg veed, at det er Morgenrøde, naar jeg kan skjelne Rosen paa Din Hat.“ Han kalder Winther sin kjære Ven og hans Hustru sin trofaste Veninde 5). Til Gjen- gjæld beundrer Winther ham. Til hans Hustru skriver h a nG): „En saadan Mand som den, Du har, finder man ikke let Mage til . . . Skjøndt han er nok saa be- og over-læsset med Arbejde, saa er han i Stand til baade at erindre og iagttage alt andet Udenforliggende indtil den mindste Detail.“ Han tvivler ikke om, at Monrad altid vil Noget, „og at det maa blive noget Interessant, noget Alvorligt, derfor, synes mig, hans dygtige Person­ lighed . . . borger; med al sin Kraft forbinder han en b Breve fra og til C. W., S. 124. 2) Sml. Digtn. II, S. 68. 3) Smsteds X, S. 128—29. 4) Breve fra og til C. W., S. 135 —37. b Smsteds S. 135 og 137. 6) Smsteds S. 123.