ChristianWinther_III

— 284 — stor Besindighed“ 1). „Det er et mærkværdigt Menne­ ske“ 2). De talede altid meget livligt sammen; deres Forhold var dog „mere venskabeligt end intimt“. Af ældre Venner, som Winther mistede i disse Aar, kan nævnes Pædagogen, Professor Fr. Lange, der d. llte F e b r . 1862 døde pludseligt paa Universitetet. W in­ ther gik strax, da han hørte det, op til hans Enke, som saa spurgte ham, om han ikke vilde se den Afdøde. Winther blev urolig og nervøs. „Jeg har aldrig seet et Lig,“ sagde han, og snart efter forlod han hende. Han havde det ligesom Goetlie, om hvem det vides, at han hverken kunde bekvemme sig til at besøge Schiller, da denne laa syg, eller til at se ham som Lig. Da Falk fortalte, at han havde seet Wieland som Lig og derved skaffet sig en ubehagelig Nat, bebrejdede Goetlie ham det og sagde: „Hvorfor skulde jeg ved at se min Ven som Lig udslette det smukke Indtryk, jeg har af ham? . . . Jeg for mit Vedkommende ønsker at bevare et mere sjælfuldt Billede af mine Venner, end man faaer ved Synet af den sjælløse Maske. Lewes siger, at denne Tilbagetrukkenhed overfor Sygdom og Død ikke havde sin Grund i Ufølsomhed; det var snarere en overdreven Følsomhed end Mangel paa Medfølelse; hans fine Natur ængstedes for „Sindsbevægelsens S lid“, og han fandt ingen Tilfredsstillelse i „Taarernes Luxus“. Det Hæslige og Mørke forstemte ham; „det fordærver mig min Fan­ tasi“, plejede han at sige. Just saaledes gik det Chr. Winther; det er, ligesom det var skrevet om ham. Han følte altid meget varmt for den Sørgende; da han saa­ ledes i Rom 1855 fik det Hverv at melde Fru Agier b Breve fra og til C. W., S. 172. 2) Smsteds S. 179.