ChristianWinther_III

— 285 — hendes Faders, Stefan Hegers, Død, unddrog han sig ikke for det, men var saa bevæget derved, at han knap kunde tale; og Saadant var ham altid meget ubehage­ ligt; Folk maatte ikke se Sligt. Derfor gik han — som f. Ex. Walter Scott — heller aldrig med til Begravelse. Engang fortalte han paa et af sine daglige Besøg i Reitzels Boglade: „Jeg har været til Begravelse; men jeg gik, før Talen begyndte. Min Ven, Ludvig B&dtcher, blev jordet. Jeg syntes, det var min Skyldighed at møde; men jeg rømte i Stilhed, saa hastigt jeg kunde. Jeg ynder ikke Begravelser. Tænk, jeg forsømte Oehlen- schlægers !“ 1). Den eneste Gang, han ellers vides at have indfundet sig til en Jordefærd, var, da Fru Monrad i 1871 var død; da tog han over til Nykjøbing og fulgte hende. Ved samme Lejlighed gjensaae han den By, hvor han „havde faaet sin første Skole tugt“ 2); han sagde om den: „Den er ikke meget forandret, hvad Gader og Huse angaaer; men jeg kan omtrent regne mig til, at der ikke er nogen levende Sjæl tilbage af dem, som i Aaret 1815 gik i Frisegade eller Slotsgade eller paa ø sterg ade“ 3). — E t Dødsfald, som — for saa vidt — maa have været en Lettelse for Chr. Winther og hans Hustru, indtraf d. 12te April 1866, nemlig Præsten Werliins. Der havde begribeligviis ikke været nogen Tilnærmelse mellem Winthers og ham; men Henri Werliin var dog et Slags Bindeled mellem dem. Efter at have forladt Faderen, havde han ikke i 7 Aar seet denne, uden en enkelt Gang paa Gaden, og da flygtede han for ham. b Se „Dannebrog“ 3die April 1898. 2) Et Udtryk i et Brev til hans Hustrus Søstersøn, Kommunelæge Otto Petersen. 3) Smsteds.