ChristianWinther_III

— 316 — Undergang os vier“? Saaledes taler Tiggeren, der vil røre. Aaja, stundum røres man jo og ved Betlerens Bøn; men stundum bliver Svaret paa saadan Tiltale: „Min gode Mand, jeg beklager Dem meget; men for Øjeblikket seer jeg mig ikke i Stand til at hjælpe Dem“.“ Der hævdes nu, at, hvis Winthers Digt virkelig var et Udtryk for Stemningen i Danmark, hvis „Navn og Frihed vejredes hen som tomme Skaller“, da maatte „Hjærterne briste“ og „Sangen tie“ ; men det er ikke saa. „Hvad bevæger da Digteren til at synge i denne modløse, for Nationen og for ham selv uværdige, klyn­ kende — Poul Meller vilde sige: affekterede — Tone? Før kunde man sige til ham: „I Din Kunst har Du hjemme som en Mester i Dit F ag “ ; nu nødes man ved dette Digt til at tilføje: „Formørke vil dets Erindring Der spørges nu Winther, om han da ikke veed, at de danske Hjærters Længsel efter Samfund med Brødrene hinsides Sundet bæres af Tanken om et sandt Broder­ skab, hvor de Trende blive til Een og den Ene til Tre; vi ville være Led i Treheden, men ikke bede om, at vi af Barmhjærtighed maa faa Tag over Hovedet for ikke at omkomme i vor pjaltede Uselhed. Det gjælder om i Modgang at have Mod. „Hvis saadanne Digte og ikke „Den tapre Landsoldat“ vare skrevne i 1848, mon vore Jenser da vare gaaede i Kampen som de gjorde? De gamle Skjalde opflammede til Kamp, og, hvis man ikke kan det, maa man hellere tie stille. „Din Billedverdens Glans „og lægge hæslig Hindring „for Dine Synérs D ans“.“