ChristianWinther_III

— 317 — „Hvis der iblandt os levede en Digter, i hvis Bryst Danmarks Hjærte slog, og, hvis Fædrelandskærlighed tvang denne til at sende Toner over Sundet til „en vis Mand“, saa maatte disse lyde helt anderledes, om de skulde vække — ikke Medlidenhed (som Politiken ikke befatter sig med) — men Opmærksomhed; en saadan Digter maatte i Kraft af sit Kald tale som Konge til Konge. Digteren skulde ikke rere, men gribe og op­ flamme til Handling. Store Fremtidsbilleder kunde en saadan Digter oprulle for den lyttende Konge; klart maatte han synge ud Hvad der endnu kun dunkelt laa i Bevidstheden: „Grib Øjeblikket, det store, inden det slipper Dig af Haanden!“ Ej vilde en saadan Digter sige: „Spørg hverken Riddere eller Raader!“ ; men han vilde sige: „Spørg saaledes, at Svaret bliver et Ja, ikke et Nej! Opvarm ved Din egen Ild de mange betænke­ lige Sjæle i Raadet, saa at de med Begejstring gribe Sværdet. Vil Du vente, til alle Dine Riddere og Raader eenstemmigt raabe et Ja, da siig til Dig selv, at Øje­ blikket aldrig vil komme. Fra een Aand udgaa altid de store Træk i Historiens Skakspil; er Trækket gjort med Geniets Indskydelse, da se alle Riddere og Raader, at Spillet ved dette Træk er vundet, og Faa af dem ville da erindre, at de sagde Nej til Trækket og ikke Ja.“ — Se, saaledes omtrent maatte en dansk Digter tale til „en vis Mand“.“ I „Flyveposten“ for 23nde Jan. næste Aar rykkede Claudius Rosenhoff frem mod Winther, „den kjære Kløversanger“, hvem han taler til paa Vers, omtrent i samme Dur som ovenfor; han anklager ham, fordi han bruger Sonetformen til den Slags Digte, fordi han ikke