ChristianWinther_III

— 319 — Det gjør godt, naar man fra det politiske Afsnit i „Bro­ gede Blade“ kommer til Romancerne om Verner og Malin. Man aander af fuldt, frit Bryst, blotter sit Hoved og hilser Christian Winther. Hvor dyb hans Smerte var ved Danmarks Ulykke i 1863—64, seer man blandt Andet gjennem følgende Uddrag af et utrykt Brev, han d. 1ste Novbr. 1864 skrev til Grev Carl Snoilsky: „Hvis jeg sendte Dig dette Brev, omgivet af sort Rand, skrevet med dansk Hjærteblod og aabent for Alverden, saa var det egentlig saadan, som det burde være. Danmark er død, den sidste Gnist af Hæder og Ære slukket, vi forhenværende Danske gaa omkring som sløvsindede Slaver, vort Liv er Yd­ mygelse og den yderste Uselhed, vort eneste Livstegn er ynkelig Forbitrelse og afmægtig Harme. Det Eneste, som vore Øjne nu ere aabne for, det er den Overbevis­ ning, at vi selv, vore Egne, fra øverst til Nederst, bære Skylden for vor Ulykke og vor Skjændsel. Freden skal være sluttet — men hvilken Fred! Dog — jeg vil ikke kaste flere Skygger ind i Din Tanke eller formørke Din Sjæl med dette skumle Billede. Derfor: basta cosi Z1) “ Paa samme Tid siger han, at der nu i Danmark leves uden Æ re2). End mere vilde han med Rette have sagt det, hvis han havde oplevet vor Tid. Vor sørgelige Krig havde foruden Smerten for Dan­ mark ogsaa bragt ham en dyb personlig: paa Valpladsen var falden en af hans kjæreste Venner, Henrik Pingel. Det var en ung Mand, som han tilfældigvis havde gjort Bekjendtskab med, da han en Dag med sin Hustru og Datter var gaaet ind paa Strandmøllens Papirfabrik for b Hermed Punktum! 2) Sml. Digtn. X, S. 128.