ChristianWinther_III

— 363 — over i „Kongens Have“, og der hørte de Raab til dem: „Skynd Dem hjem! Det brænder! Det brænder! Den gamle Professor er i Fare!“ De styrtede over alle Bede, men traf ham heldigviis staaende uskadt i en hel Flod afVand. Sprøjterne fik snart slukket Ilden; det eneste levende Væsen, der havde taget Skade, var Dompappen1), der stod inde i hans Værelse og var halvkvalt af Røg og Vand, men dog kom til sig selv igjen efter et meget heftigt Hosteanfald, der i høj Grad morede Brandfolkene. Efter denne Historie befandt Chr. Winther sig ikke rigtig vel, og det varede nogen Tid, inden han ret var, som han plejede. Han blev ikke ligefrem anklaget som Brand­ stifter, men maatte dog betale 4 Kroner i Mulkt „for uforsigtig Omgang med Ild“. — Som Chr. Winthers ovenstaaende Fragment viser, vilde han udelukkende gjennem sin D igtning have med Offentligheden at gjøre. Jeg troer, at han ikke mere end eengang overskred dette Princip, nemlig, da han i 1861, indsat af Legatstifteren selv, paatog sig at være den Ene af de To, der uddelte den for Digtere bestemte Portion af „Det anckerske Legat“. Snart kom han her i Kollision med den øvrige Bestyrelse, idet han bestemt hævdede, at Stifteren ene og alene havde tænkt, der gjennem det skulde gives yngre Talenter Lejlighed til Dannelse og Udvikling, og, da man nu vilde skjænke Legatet bort til Saadanne som Dr. Paludan-Müller (se S. 143) og H. R u n g og gjennemførte dette Princip, skrev Winther, vred som han var, d. 25nde Marts 1863 til Kultusministeriet, at han saae sig nødsaget til at be- gjære sig fritagen for at være Medlem af den omtalte b Se Sml. Digtn. X, S. 133, og Efterl. Digte, S. 127.