ChristianWinther_III

— 364 — Komité. Herpaa fik han ikke før den 1ste Juli Svar, fordi Ministeriet (o: Monrad) havde næret Haab om, at han mueligen vilde forandre sin Bestemmelse, men nu kun maatte beklage, at dette Haab var glippet; man udtalte tilsidst sin Tak for og Paaskjønnelse af Winthers tilendebragte Arbejde som Medlem af Bestyrelsen. Winthers Udelukkelse fra Ordensdekorationer er ganske kort omtalt i dette Værks andet Bind, S. 441. Man seer, at han i det nu aftrykte Fragment af Reine- kes Memoirer gjør Nar ad Ordensdekorationer, og, naar Folk benævner ham „Ridder“, gjør han stadigt opmærk­ som paa, at det er en Fejltagelse. Spørgsmaalet maatte ganske naturlig komme til at foreligge, da han fyldte Halvfjerds; men nu slog han det til Jorden. Allerede i 1853 skriver h a n 1): „Jeg er ikke Ridder af Dbg. og vil heller ikke være det. Jeg har nu i fire-fem Aar lidt før den 6te Oktbr. ved en eller anden af mine Venner ved Hoffet faaet det forpurret. Nu sidste Gang havde Ørsted (Kultusministeren) indstillet mig; men jeg bad mig fri. Jeg har saadan mine egne Grunde.“ I 1864 skriver han 2): „Naar jeg beklager, at jeg ikke er bleven Rid­ der af Dbg., saa er dette rigtignok kun Spøg; thi det er en Ting, jeg aldrig har ønsket. Poul Møller lader en Mand sige3): ,,Heltens Kors i Sløjfe var aldrig min Attraa“, og dette er efter min Mening det rette Udtryk; thi at slaa en gammel, krumbøjet Skriver i et Kontor, en fredsommelig P rædikant,.en Gjøgler eller en Verse- mager til Riddere, forekommer mig yderst latterligt og komisk. Gjør man derimod en Soldat, der med Intel- rl Breve fra og til G. \\\, S. 85 og 86 . 2) Smsteds S. 125. 3) P. M,s „Efterl. Skr. i Udvalg“ I, S. 122.