ChristianWinther_III

— 367 — Hans Udtalelser i denne Sag stadfæste et Udsagn af Henri Werliin: „Chr. Winther var en Blanding af Beskedenhed, Stolthed og Selvfølelse.“ N Til hans Ærgrelse dukkede Spørgsmaalet op endnu engang, rejst af „Dagbladet“. I „Fædrelandet“ for 28nde April 1875 indrykker han saa følgende Erklæring: „I „Dagbladeøs Nr. 95, 27nde April, staaer der en Artikel med Overskrift „ Forfattere og Ordensdekora­ tioners Uddeling“ . I denne Artikel findes følgende Passus: „Medens & & &, er Chr. Winther bleven 78 Aar uden engang at blive Ridder.“ Jeg føler mig stærkt for­ pligtet til i Anledning af denne, vistnok velvillige Ud­ talelse at erklære, at der med Hensyn til alt Sligt paa ingen Maade er skeet mig nogen Uret, men tværtimod, at, saaledes som det forholder sig, er det fuldkommen overensstemmende med mit eget ønske — et ønske, som jeg stadigt vedbliver at nære. Chr. Winther.“ Da han i sin Tid som Tak for „Hjortens Flugt“ modtog Frøken Ada Monrads .Sofapude, laa der derpaa et Guldarmbaand fra hendes Moder; dette gav han til sin Hustru, idet han sagde: „Nu er jeg dekoreret, hvis Du vil bære min Orden for mig.“ 1) Det svarer til Hvad han en rum Tid før sit Bryllup skrev til hende2): Og, naar engang de lægge mig paa Dødens kolde Seng, med Jordelinet dække mig, og stum er Harpens Stræng, og alt jeg ligger hyggelig i Dødens milde Nat, b Se Liebcnbergs Fortale til Breve fra og til C.W., S. VII—VIII. 2) Sml. Digtn. III, S. 140—41.