ChristianWinther_III

— 368 — og man spørger: „Var han lykkelig?“, da rejser jeg mig brat og svarer højt: „Mig prydede ej Lavrens Hæderstegn, ej kvæged eller frydede mig Rigdoms gyldne Regn; — men hun — hun har jo smykket mig med Himlens bedste Navn, og hun —- hun har henrykket mig til Salighedens Havn; hun nævnede sin Sanger mig, og selv var hun min Brud — og intet Mer forlanger jeg af Verden eller Gud.1)

Hans Hustru var ganske enig med ham i hans ovennævnte Betragtning; naar man kaldte ham „Hr. Professor“, sagde hun, maaske paa en lidt opskruet Maade: „Han hedder Christian Winther, og ikke Andet, ikke Professor, kun Christian Winther.“ Saa megen Ungdom, som der blomstrer ud af „Bro­ gede Blade“, saa megen personlig Vemod, „Klynk og Klage“ er der ogsaa i denne Bog, hvis Titel jo netop viser hen til Høsten. Han begyndte at føle sig gammel. I sit Bryllupsaar 1848 sang h a n 2): Jeg seer med Vemod ej tilbage til Vaarens stille Blomstertid; mit Hjærte fører ingen Klage, for Solen ej er sommerblid. Jeg veed jo nok, min Vandring vender nu ned i Vintrens kolde Favn, hvor Stilhed boer, hvor Aaref ender i Gravens Hjem og sikre Havn; *) Se Folmer Sangers omtrent tilsvarende Ord (Sml. Digtn. VII, S. 278). *) Sml. Digtn. II, S. 74.