ChristianWinther_III

— 375 — Var Chr. Winther ved sit gjenerhvervede Syn kom­ men ud over eet stort T ryk , saa var der igjen andre, der hvilede tungt paa ham: hans Hjem var ikke lykke­ ligt. Fru Winther følte sig mere og mere legemlig svag, hvilket tog meget paa hendes Mand; naar han mærkede, hun var lidende, hentede han strax uden hendes Vidende Professor Hornemann og forlangte, at han skulde kurere hende. „Hvad har man ellers Læger for?“ spurgte han. Han var helt ude af sig selv, fordi hun skulde lide, og ikke han . Engang, da hun klagede over en Smule Tandpine og var bleven liggende lidt længer end sæd­ vanligt, hentede han en Tandlæge, der meget imod hen­ des Villie maatte trække Tanden ud. Hun maatte ikke lide, hvis hendes Husbond da kunde forhindre det. Til hendes Skrøbelighed kom saa dette, at Ida blev mere og mere abnorm. Uden hendes Billigelse turde Forældrene ikke indbyde Nogen, og, selv naar hun havde givet sit Samtykke, kunde det hændes, at hun kort før Middagsbordet gik iseng og sagde: „Lad nu dem more sig, saa skal jeg more dem,“ og saa laa hun, medens de Andre sad tilbords, inde i Sengen og ringede paa en Klokke, der hang i Spisestuen, men hvis Stræng gik ind i hendes Værelse. Man turde ikke skære Strængen over; thi, mærkede hun det, kunde hun falde paa at ryge ud af Sengen og vise sig i Spisestuedøren. Naar hun til daglig Brug leverede en af sine Scener ved Bordet, rejste Winther sig og bad om at faa sin Kaffe ind paa sit Værelse; senere forærede han hende saa en Gave. Det var en ren Velsignelse, naar hun gik tilsengs Kl. 7 eller naar hun flere Vintermaaneder igjen- nem slet ikke stod op. Chr. Winther var henrykt, naar