ChristianWinther_III

— 376 — han om Aftenen kunde sidde nogle Timer i Ro med sin Julie; de havde altid Nok at tale sammen om, og imellem dem var der aldrig Scener. — Det var ikke underligt, at saadanne Forhold trykkede ham dybt ned. Paa ham kan man anvende følgende Ord, som Schiller skrev til Korner om Goethe: „Hans Sind er ikke gan­ ske i Ro; hans elendige, huslige Forhold, som han er for svag til at forandre, gjøre ham saare ulykkelig.“ Og man kan med lige saa stor Ret tilføje Hvad Lewes siger om Goethe: „Kærlig var han og altid bange for at volde Nogen Sorg. Han led saameget, fordi han ikke kunde nænne at lade Andre lide.“ Da Idas Opførsel blev H enri for gal, talede han en Dag rent ud med Moderen og sagde, at hun — om ikke for Andres, saa for Chr. Winthers Skyld — burde bringe hende paa en Sindssygeanstalt, hvor hun længe havde hørt hjemme. Ida, som havde den ædle Vane at lure ved Dørene, hørte dette og blev saa rasende, at hun fortrængte Broderen fra Huset, og i flere Aar kom han der kun i al Hemmelighed, ubemærket af Søsteren. Moderen tog Datterens Parti, og det skulde bestandig lade, som om der Ingenting var ivejen. En Dag, da Constantin Hansen og Carl Andersen spiste der, var Ida — som saa ofte før — gaaet iseng, og under hele Maaltidet vedblev hun med at ringe. Fru Winther lod som Ingenting; hun sad tværtimod og for­ talte om den store Oplivelse, Ida var til i Hjemmet; men Winther bøjede sig mod Carl Andersen og sagde: „Min stakkels Datter! Hun er sindssyg!“ 1) Tilsidst blev paa Grund af disse Forhold den aan- ') Meddelt mig af Carl Andersen.