ChristianWinther_III

— 3 8 5 — nøjsomste Mennesker, jeg har kjendt. Hvad hans Ud­ vortes angaaer, saa maa man — for at være høflig — idethøjeste kalde det „som Folk er flest“. Se, det var nu det! Naar Giftermaalet skal fejres, skal jeg for­ tælle Dem det.“ Den 6te April 1870 skriver han: „Ida har maattet holde Sengen og lade Lægen1) kalde, hun, som nu virkelig ikke har Tid til at ligge i Sengen.“ Det Haab, som her atter paa en ny Maade var op- gaaet for Winthers, blev — ligesom saamange tidligere — en bitter Skuffelse: da Bryllupstiden nærmede sig, er- klæiede Idas Brudgom, at han ikke kunde ægte hende — efter Sigende havde hans Familie paavirket ham imod hende. Denne Sorg drev nu Winthers bort, ikke alene fra Paris, men fra Frankrig,- Frøken Jensine Smith skriver: „Da Hjemrejsen blev bestemt, var Chr. Winther saa glad, som vi aldrig havde seet ham i Frankrig, og vi kunde ikke bare os for at le, da vi den Dag, vi skulde forlade Paris, allerede Kl, 5 om Morge­ nen saae ham staa i Salon’en, fuldt paaklædt, med Hat og Stok i Haanden, skjøndt der endnu var 3 Timer til Afrejsen. Han fortalte, han havde ikke kunnet sove af Angest for at komme for sent; blot een Dag længer i Frankrig var ham en Pine. Vare vi tre Andre vemo­ dige ved Afskeden fra det skjønne Frankrig, saa var Chr. Winther i højeste Grad glad; saavel Vogne som Jærnbanetog gik ham altfor langsomt; han sagde Intet; men vi saae det tydeligt: det var, ligesom han nu løste op for al den bundne Længsel efter Fædrelandet, som b Deres Huslæge, som tidt besøgte dem, var Dr. Vernois, en af Kejserens Læger, der havde besøgt Danmark og meget interes­ serede sig for det. N. B ø g h : Chr. Winther. III. 25