ChristianWinther_III

— 3 8 6 — han havde følt i to Aar. Da vi kom paa dansk Grund og nærmede os Kjøbenhavn, var der saavel Taarer som Glædessmil i Kupéen.“ Fra denne Rejse findes der et hidtil utrykt Brev fra Winther til Henri Werliin; det supplerer foranstaaende Udtalelse: „Köln d. 1ste Juni (Onsdag) 1870. Vi forlod ikke Paris før i Søndags d. 27nde f. M. og naaede første Dag ikke længere end til Lüttich, som vi næste Dag d. 30te forlod og ankom hertil i god Tid. Da Din Moders Øje var meget slemt angrebet af en Hævelse (et Bygkorn), blev det afgjort, at vi burde blive her næste Dag over og derpaa fortsætte Rejsen som idag. Men, da jeg imorges Kl. 5 kom ved Døren for at vække, mødtes jeg med den Besked, at det var al­ deles nødvendigt at blive her endnu idag, da baade Din Moder og Ida havde havt en aldeles søvnløs Nat. Om Gud vil, begive vi os imorgen (Torsdag) til Hannover, derfra paa Fredag til Hamburg, om Løverdagen til Kiel og kunne i det Allertidligste være i Roskilde paa Søn­ dag d. 5te. . . . Din Moder kan ikke komme til Kræf­ ter, Gud bedre det! Idas Stemning er bestandig ned­ trykt — og man kan virkelig ikke undre sig derover; — hun græder bitterligt og ængster sig for Fremtiden.“ Chr. Winther vilde ikke strax bo i Kjøbenhavn, hvor Familien jo heller ikke havde nogen Lejlighed, og d. 7ende Juni tog den da igjen Ophold paa „Lappen“ nord for Helsingør. Her skete efter Sigende atter en Tilnærmelse fra den udenlandske Doktor, der saa igjen trak sig tilbage, hvilket naturligviis ikke bidrog til at gjøre Idas Sindstilstand bedre. Winther skriver ind til