ChristianWinther_III

— 400 — derens efterladte Forelæsninger om Ewald og Schiller; denne viser, hvor udmærket Winther var inde i Oehlen- schlægers , Ewalds og Schillers Frembringelser og den Literatur, som hører dertil, hvor belæst han overhovedet var, samt ogsaa, hvormegen Sprogkundskab han havde, men især — hvad der her er det Vigtigste — hans fine kritiske Sans. Der var en Tid, da han ikke var util­ bøjelig til at optræde som officiel Kritiker. I 1840 skri­ ver han til Medredaktøren af „Fædrelandet“ D . G. Mon­ ra d 1): „Jeg skal med Fornøjelse under Deres & Komp.’s Auspicier slibe Kræmmeræggen af min ald.rig forhen brugte kritisk Pen.“ Om han dengang holdt sit Løfte og anonymt skrev Artikler i det omtalte Blad, veed jeg ikke. Han havde en meget bestemt og ikke altid mild Dom over Det, han læste. Filosofi i lyrisk Digtning gjorde ham stræng, Primitivitet gjorde ham mild. Selv et ringe Digt i Adresseavisen kunde fremkalde hans Roes og Rørelse, naar det var primitivt skrevet, ud af en Naturfølelse. Baade hos sig selv og Andre havde han en inderlig Modbydelighed for E fterligning og en fuld og fast Overbeviisning om, at Originalitet er det Første og Sidste, man bør bevare.2) Som han siger, at han selv i Alt, hvad han har frembragt, altid har søgt at undgaa at ligne nogen andenS anger3), saaledes fordrer han det Samme af Andre. — Han siger4): „Endogsaa Selvkritik brøster det mig paa“. . . „Naar jeg har fuld­ endt et hvilkensomhelst Arbejde, har jeg næsten altid den beængstende Følelse, at det ikke duer“ °). Faaei 9 Breve fra og til C. W ., S. 45. 2) Smsteds S. 184. 3) Bran­ des: Danske Digtere, 1ste Udg., S. 231. 9 Breve fra og til C. W., S. 176. 5) Smsteds S. 163.