ChristianWinther_III

— 3 9 9 — Fylde at motivere mit Skjøn; men en taknemmelig Læser er jeg,“ og til Ole Bang '): „Jeg har aldrig givet mig af med Kritik, nemlig fordi jeg ikke kan kritisere. Alt, hvad jeg selv har frembragt, er ikke Frugt af Re- tlexion, men ene og alene fremkommet ved en Natur­ nødvendighed, ligesom et Træ sætter Knopper og skyder Blade om Foraaret, fordi det ikke kan lade det være. Paa Grund af denne min Udygtighed til at være Dom­ mer og Aristark, har jeg hidtil bestandigt konsekvent vægret mig ved at læse og bedømme æstetiske Arbejder, der — uden Overdrivelse — i Hundredvis ere bragte mig . . . . Jeg fælder ingen Dom — jeg fremsætter kun en personlig Mening, et umotiveret Skjøn.“ Endelig siger h a n 2): „Jeg maa oprigtigt, men med Skamfuldhed, bekjende, at det vel en og anden Gang er hændet mig, at jeg, af Frygt for at beskyldes eller mistænkes for Nid og Misundelse, har bedømt et Digterværk mildere, end jeg egentlig meente det, eller ved en.ligesaa løgn- agtig Tavshed har ladet Vedkommende tro paa mit Bifald. Dog er dette skeet meget sjældent, da jeg altid ellers har kunnet skyde mig ind under min virkelig sande Mangel paa Kritik, som jeg heller aldrig offentligt har givet mig af med.“ Det tør vist antages, at han meget ofte af Dovenskab eller Ulyst til Vrøvleri skjød sig ind under denne sin Mangel paa Kritik, som han stadigt udtaler sig om. Det er imidlertid ikke ganske sandt, at han aldrig offentligt er optraadt som Kritiker. I 1854 skrev han i „Fædrelandets“ Nr. 110 en meget hvas Kritik over Joh. Oehlenschlægers Udgivelse af Fa- J) „Nær og fjærn“ 1877 Nr. 287. 2) Breve fra og til C. W., S. 176.