ChristianWinther_III

— 404 — tryk, stærkt og afskyeligt nok, til at betegne deies Færd og deres Hensigters Beskaffenhed. Det gjør mig imidlertid smertelig ondt at se, med hvilken aabenbar Ærgrelse vore bedre Pressens Organer, f. Ex. „Fædre­ landet“, tage hele denne Sag. Man seer i enhver Ar­ tikel tydeligt, hvor overbeviist man er om Faren; og til hvilket Overmod maa da det slette Partis Førere ikke naa ved at se sig paa den Maade respekterede! Folket jeg mener her os Alle, Smaa og Store — har visse­ lig ved utilgivelig Tryghed, Sløvhed, Ligegyldighed, o. s. v. bidraget Sit til, at Sagerne nu [1872] staa saa- ledes paa Spidsen. Ikke heller kan det negtes, at mange af Gundtvzgs uforstaaede og tidt uforstaaelige Sætninger have hjulpet til at skabe dette Vanvid, som nu parrer sig med den nederdrægtigste Egoisme. Alt, hvad der er Sandt, Ædelt og Skjønt, staar jo paa en vis Maade paa Spil. Under en saadan Krise kommer man let til at gjøre det taabelige ønske: „Gid jeg var en Cavour , en Thiers , etc.“, og man kommer derved kun til saa meget gyseligere at føle sin Afmagt og er- kjende sin Uselhed . Her taler jeg naturligviis kun om mig selv“. Naar Medlemmer af Højrepartiet begaa Fejl og Daarskaber, siger han: „Hvor vil ikke Bjernbak & Komp. juble og klappe i deres nederdrægtige raa Næver, og hvorledes virker ikke en saadan Forargelse paa Almuen!“ 1) Til vor lovgivende Forsamling havde han et godt Øje. I „Besøg paa Parnas“ siger han om Klio2): Nu var hun netop meget lidende, — hun læste Danmarks Rigsdagstidende. i) Utrykt Ytring til Const. Hansen. 2) En Saml. Vers, S. 10.