ChristianWinther_III

— 4 0 5 — — Selve Kjøbenhavn — ellers hans Kjæledægge — vol­ der ham Harm; han skriver1). „Det forekommer mig næsten, som om denne By stærkt lavede sig til at gaa under paa samme Maade og af samme Grund som So- doma og Gomorrha . . . . Bestialiteter vaagne igjen [der\ som en Epedimi. Naar man f. Ex. har læst Juve- nal og Petronius Arbiter , skulde man tro sig hensat til Tibers og Neros Tider. Naar man hændelsesviis har lært en Person at kjende, om hvem Sligt [Bestialiteten] juridisk konstateres eller — idetmindste ved Personens egen Holdning og Færd efter Opdagelsen — bestyr­ kes, saa er det en højst modbydelig Følelse, der paa­ trænger sig En ved Tanken om, at man har havt en Slags Godhed, velvillig Følelse for Samme. Man bliver næsten bange for at stifte Bekjendtskaber, man bliver næsten menneskesky. Æ !“ Han siger ogsaa2): „Jeg har i disse to Aar ikke gjort noget Bekjendtskab her. Grunden er især, at jeg kun med største Besvær °g meget ufuldkomment udtrykker mig i det franske Tungemaal — og saa har jeg heller ikke følt nogen Drift eller Lyst dertil — jeg havde nær sagt: saa lidt som til noget Andet“. Naar han meente, at han saa daarlig magtede det franske Sprog, kom det af hans store Fordringer i saa Henseende. „Naar man er saa gammel [som jeg]“, siger h a n 3), „falder det vanskeligt pludseligt at sætte sig ind i et Sprogs daglige Taleformer, selv om man, som jeg, læser og forstaaer Skriftsproget nok saa godt“. J) Til Const. Hansen. 2) Breve fra og til C. W„ S. 192. 3) Smsteds, S. 166.